Et åbent økosystem
Wise Home skaber et åbent økosystem i ejendomme, der giver værdi til alle ejendommens interessenter. Løsningen kobles sammen med andre stærke digitale værktøjer, som måske allerede er implementeret i ejendommens system. Vores platform tilbyder integrationer med en række softwaresystemer inden for områder som ejendomsadministration, hardware, beboerplatforme, energistyring og ejendomsovervågning. Der tilføjes løbende nye integrationer og samarbejder, som gør arbejdet med ejendomme så effektivt og tilgængeligt som muligt.


Integration til administrationssystem
Wise Homes forbrugsregnskabssoftware har velfungerende integrationer til de mest anvendte administrationssystemer, hvilket letter og effektiviserer arbejdsgangen for administratorer betydeligt. En integration betyder, at du blot indtaster stamdata, flytninger, a conto og udgifter i dit administrationssystem. Disse data sendes automatisk til Wise Home, så vi modtager de nødvendige oplysninger, og du undgår at skulle indtaste dem i vores portal også. Du modtager ligeledes regnskabet til godkendelse i dit administrationssystem, og integrationen eliminerer derfor dobbeltarbejde i alle faser af udarbejdelsen af et forbrugsregnskab.
Integration til målerdataleverandør
Har du allerede en målerdataleverandør, kan Wise Home hjælpe dig med et fuldautomatisk forbrugsregnskab baseret på de data, der allerede opsamles i din ejendom. Vores system integrerer med flere relevante målerdataleverandører og fungerer ved, at de opsamlede data automatisk samles i vores system, hvorefter vi kan visualisere forbruget og udarbejde forbrugsregnskaber.

Integrationspartnere
Læs mere om de enkelte integrationspartnere her.
En integration mellem Boligflow og Wise Home eliminerer dobbeltarbejde i forhold til registrering af alt stamdata, såsom beboerinformation, flytninger, aconto og udgifter. Alle de informationer som Wise Home skal bruge for at udarbejde forbrugsregnskaber og visualiseringer hentes altså automatisk fra Boligflow, ligesom fordelingsregnskaberne ligeledes kan tilgås via Boligflow’s løsning.
Læs mere om Boligflow her.
UNIK er ejendomsadministration for alle typer lejemål; almene boliger, erhvervslejemål, andelsboliger og private lejemål. En integration mellem UNIK’s integrationssystem ForbrugsConnect og Wise Home simplificerer og automatiserer forbrugsregnskaberne til alle typer ejendomme.
Stamdata, såsom beboerinformation, indtastes i UNIK og overføres automatisk til Wise Home-systemet. En af de store fordele ved synkroniseringen, er at data (flytninger, acontobetalinger og udgifter) kun skal vedligeholdes i UNIK’s systemer og dagligt importeres til Wise Home. Ved års afslutning synkroniseres fordelingsregnskaberne ligeledes og kan tilgås og videresendes direkte i UNIK.
Læs mere om UNIK her.
EG Bolig er en komplet løsning til den professionelle ejendomsadministrator og boligorganisation med stor fleksibilitet. Alle informationer ang. din ejendom (stamdata, flytninger, aconto, udgifter og fordelingsregnskaber) synkroniseres automatisk mellem EG Bolig og Wise Home. Let og ligetil.
Overvejer du at skifte fordelingsregnskabsleverandør til Wise Home? Så vil intet ved din løsning hos EG Bolig ændre sig – så du kan roligt skifte uden at skulle sætte dig ind i nye arbejdsmetoder. Læs mere om EG Bolig her.