Sensorerne måler den relative fugtighed og temperaturen. Med dem beregnes et estimat på den absolutte fugtighed, altså hvor meget vand målt i gram der er i luften per kubikmeter.
Den indendørs absolutte fugtighed sammenholdes med den udendørs for at beregne hvor meget fugt der er tilført indenfor af fx mennesker, tøjtørring, planter osv. Denne værdi giver et godt billede af om der luftes nok ud i forhold til hvor meget fugt der tilføres.