Wise Homes 2025-krystalkugle
I denne tid afrundes året og mange ser tilbage. I Wise Home har vi haft et begivenhedsrigt og travlt år.
Et år hvor vi har haft travlt og rigtig mange nye lejemål er føjet til vores portefølje.
Et år med store udviklingsprojekter der er på vej ud at leve.
Et år hvor CEO-posten skiftede hænder fra Per Holst til Anne Busch, og Per indtog CVO-rollen.
Selvom det altid er skønt at se tilbage på et succesfuldt år – vil vi egentlig hellere se fremad og fortælle om alle de spændende projekter, vi har støbeskeen til 2025. Så her er et lille kig ind i Wise Homes krystalkugle for det kommende år – alt sammen ting, som du helt sikkert kommer til at høre endnu mere om snart.
Integrationer – effektivitet til vores kunder
De første måneder af 2025 kommer til at stå i integrationernes tegn. Vi lægger netop nu hånd på de sidste tests af en fuld integration mellem vores regnskabsmotor og flere af de førende ejendomsadministrationssystemer. Det betyder at administratorer og ejere kun skal bruge deres velkendte administrationssystem i sit daglige arbejde, men nu også i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen.
Vi ser frem til at lette arbejdsbyrden for endnu flere af vores kunder i 2025 – og give dem direkte adgang til ejendommens fordelingsregnskab i deres administrationssystem. Måske er du en af dem, der kan få endnu mere ud af integrationen mellem dit administrationsselskab og vores regnskabsmotor?
Du kan finde flere informationer om integrationer og vores samarbejdspartnere her.
Empowering Everyone – vores EUDP-projekt tager fart
2025 bliver året hvor store dele af vores EUDP-projekt bliver lanceret og kommer ud og leve hos vores samarbejdspartnere og kunder. Vi ser f.eks. frem til brede vores nye montørapp ud til endnu flere af vores kunder. Appen gør det muligt for ejendommens egne administratorer og ejendomsteknikere – dem der kender ejendommen bedst – at sikre en hurtig og effektiv installation og service af målerhardware. Det kommer til at effektivisere mange af vores kunders hverdag i 2025 og det ser vi meget store muligheder i.
Projektet er støttet af Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrations Program under Energistyrelsen (EUDP) og går i 2025 ind i ny fase, hvor meget af den software vi har udviklet i samarbejde med vores partnere på projektet igennem de seneste år, skal ud og testes af samarbejdspartnere og kunder.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har lyst til at høre mere om montørappen og vores EUDP-projekt.
Tid til at tage stilling – EED-deadline nærmer sig
2025 bliver endnu et år med fokus på Energieffektivitetsdirektivet fra EU, der stiller krav om fjernaflæste målere med digital adgang i alle ejendomme ved udgangen af 2026. Hos Wise Home har vi allerede rigtig mange kunder i kalenderen, som får udskiftet deres fordampningsmålere med fjernaflæste målere i 2025. Men der bliver travlt op til deadline og derfor vil vi i Wise Home have stor fokus på at få så mange i mål med de nye lovkrav som mulig allerede i 2025. Du kan læse mere om EED og hvad det betyder for dig og din ejendom her. Bor du i en andels- eller ejerforening? Så er det også værd at tage et kig på vores miniguide til andels- og ejerboligforeninger.
Krystalkuglen er altså fyldt med spændende muligheder for vækst og vi forventer et travlt 2025 i hele Wise Home – og ser frem til at fortsætte samarbejdet med kunder, samarbejdspartnere og investorer.