Ambitiøs Sales Executive søges til innovativ SaaS-virksomhed inden for ejendomsadministration og forbrugsmåling.

Tak for din interesse. Stillingen er blevet besat, men er du interesseret i at blive en del af holdet, er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til anne@wisehome.dk. 

Er du ambitiøs, relations-opbyggende og kommercielt drevet? Og har du stor erfaring indenfor salg af softwareløsninger?

Så er det dig vi leder efter!

Hos Wise Home leder vi efter en resultatdrevet Sales Executive, der tager ejerskab over salgsstrategien indenfor integrationer med 3.-parts systemer. Vi drømmer om en ny kollega, som har branchekendskab (forbrugsafregning og ejendomsadministration) eller erfaring med Software og salg af Software as a Service (Saas) indenfor B2B.

Stillingen

Som vores nye Sales Executive bliver du ansvarlig for vores strategiske kerneområde indenfor integrations-salg. Du står i spidsen for vores fremstød hos ejendomsinvestorer og boligforeninger via 3.-parts dataleverandører, indfrier vores salgsambition og driver videreudviklingen af salgsstrategien indenfor dit segment. Du får ansvaret for en række store danske kunder, som du opbygger og vedligeholde stærke relationer til.

Du får ligeledes et tæt samarbejde med en række udvalgte samarbejdspartnere, som du vil inddrage dit salgsarbejde.

Du kommer til at indgå i et dynamisk og engageret salgsteam på 4, hvor alle har egne ansvarsområder og kunder. Som den nye Sales Executive har du en nøglerolle og en enestående mulighed for at sætte dit præg på salgsteamet og virksomheden.

Dine arbejdsopgaver

  • Salg af integrationsløsninger
  • Beregning og udarbejdelse af tilbud
  • Kontakt til partnervirksomheder
  • Forankring og videreudvikling af salgsstrategi indenfor integrationer
  • Proaktivt vedligehold af kunderelationer og porteføljer

Kvalifikationer

  • Du har +5 års erfaring inden for salg
  • Du har brancheerfaring eller erfaring indenfor salg af B2B SAAS-løsninger
  • Du har stort drive og kan fremvise stærke salgsresultater
  • Du er rutineret i at arbejde struktureret med budgetter og KPI
  • Du har en god datadisciplin
  • Du har stærke kommunikationsevner i tale og skrift
  • Du er kommercielt drevet og strategisk tænkende
  • Du er proaktiv og tager ejerskab over dit segment

Vi tilbyder

  • Et spændende salgsjob i en innovativ IT-virksomhed
  • Stor mulighed for at sætte dit præg på salgsafdelingen og virksomheden
  • Et afslappet arbejdsmiljø med højt til loftet
  • Fleksible arbejdstider
  • Basisløn og attraktiv bonusordning

Om Wise Home

Wise Home er et IT-scale up med 23 ansatte og store vækstambitioner. Vi er stiftet i 2016 og er på en mission for at gøre udlejningsejendomme intelligente og mere grønne. Vores software giver bl.a. udlejer mulighed for at lave fuldautomatiske fordelingsregnskaber, optimere driften og forbedre indeklimaet.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Send en motiveret ansøgning og CV pr. e-mail til anne@wisehome.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende, og ansætter når vi har fundet den rette, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO Anne Busch på tlf. +45 40 80 71 89

  • Arbejdssted: Ry, med rejseaktivitet i hele landet.
  • Start: Hurtigst muligt