Artikel

Guide: Radiatormålere og enheder

Har du kigget på din radiatormålers display og undret dig over visningerne? I denne artikel vil vi forklare om radiatormålere og de enheder der vises i displayet.

Hvad gør en radiatormåler?

Radiatormåleren er elektronisk og er monteret på en radiator så den kan registrere varmeforbruget for den enkelte radiator. Radiatormåleren bliver automatisk fjernaflæst af os som derved mindsker forstyrrelser i dit hjem. Du kan følge dit forbrug på vores beboerplatformen, og der kan du også sammenligne dit eget forbrug over tid.

En radiatormåler.

Hvad viser radiatormålerens display?

Man kunne tro, at tallene på radiatormålerens display bare skal aflæses og at det så er dit varmeforbrug. Men så ligetil er det ikke.

Radiatormålerens display viser bl.a. antal enheder. En enhed er et udtryk for radiatorens varmeafgivelse. Prisen per radiatorenhed kan først bestemmes når udgifterne for hele ejendommen er modtaget fra forsyningsselskabet i den årlige forbrugsafregning. Ud fra den samlede forbrugsafregning er det vores opgave at få fordelt udgiften blandt beboerne som gøres ud fra forbruget i de enkelte lejemål. Her er radiatormålerne med til, at vi kan udregne varmeforbruget for hvert lejemål.

Radiatormålerens display viser altså antal enheder og derudover vises målerens nummer bl.a. også.