Wise Home har netop hentet millioninvestering fra en langsigtet investor med ekspertise inden for udvikling af software og data til den grønne omstilling. Investeringen er første skridt i en større kapitalrejsning, som skal sikre Wise Homes videre vækst, både på nationalt og internationalt plan.
Som et led i en større kapitalrejsning har Wise Home netop hentet sin første millioninvestering fra den erhvervsdrivende fond, EMDFonden. I juni 2022 kickstartede EMDFonden en ny investeringsstrategi, som skal sikre, at der fremover investeres massivt i lovende start- og scaleup virksomheder, der kan minimere ressourceanvendelser og klimabelastninger gennem udvikling og anvendelse af blandt andet software, beregningsmodeller og beregningsmetoder.
”EMDFonden er en fremadsynende investor med et særligt fokus på bæredygtighedsdata, hvilket gør dem til den helt rigtige investor for os. Vi er overbeviste om, at EMDFonden kan bringe de rigtige ressourcer til bordet, der kan hjælpe os med at accelerere implementeringen af vores strategi samt at kickstarte vores tilstedeværelse på internationale markeder,” fortæller Per Holst, CEO hos Wise Home, om den nyligt landede investering.
”Wise Homes fokus er helt i tråd med vores egne ambitioner, og vi ser store muligheder i den teknologi, Wise Home har udviklet. Vi tror på, at den kan bidrage til den grønne omstilling på bygningsområdet, hvilket er en væsentlig faktor for os i EMDFonden. Derudover ser vi et enormt vækstpotentiale for teknologien både nationalt og internationalt”, siger Frank Rosager, Bestyrelsesformand i EMD Fonden.
Ny investering skal kickstarte internationalisering
Wise Home blev etableret i 2016 af iværksætteren Per Holst og softwareudvikleren Lasse Ebert med ambitionen om at skabe et softwaresystem, som kan sikre fuldautomatiske forbrugsregnskaber på bl.a. el, vand og varme. Systemet tager udgangspunkt i, at alle målere i en ejendom er forbundet i et netværk, som kan udvides med tiden. Siden opstarten har Wise Home skabt en solid drift med mange abonnenter, og i 2022 fordoblede proptech-virksomheden næsten sin omsætning fra abonnementsservices. Med den nye millioninvestering fra EMDFonden ser Wise Home ind i et 2023, hvor man klargør virksomheden til at kigge ud over landets grænser.
Den resterende del af Wise Homes finansieringsrunde bliver gennemført i samarbejde med Michael Ahlburg Tybring fra Atrium Partners. For mere information om finansieringsrunden kan Michael kontaktes på mat@atriumpartners.dk.
Læs mere om Wise Home: https://wisehome.dk
Læs mere om EMDFonden: https://emdfonden.dk
For yderligere information
Per Holst, CEO Wise Home
Tlf. 20 69 35 01
per@wisehome.dk
Frank Rosager, Bestyrelsesformand EMDFonden
Tlf. 40 55 10 14
fr@biogas.dk
Senest ændret: 12.05.2023