Hvornår modtager jeg mit varme- og vandregnskab?

Før du modtager dit forbrugsregnskab, skal Wise home modtage visse oplysninger fra administrationsselskabet. Vi skal modtage aconto-beløber for de enkelte lejemål, de samlede udgifter over ejendommens samlede forbrug fra værket og lejeperioden for de enkelte beboer i de enkelte lejemål. Når disse oplysninger er indberettet på Wise home portalen udarbejder Wise home regnskabet, som sendes til administrationen. Herefter bliver regnskabet gennemgået og bliver sendt videre til beboerne. Regnskabet skal modtages senest 4 måneder efter regnskabstermin.

Hvad er et varmefordelingstal?

Varmefordelingstallet bestemmer fordelingen af den faste del af udgiften, som ikke afhænger af dit personlige varmeforbrug (f.eks. tab fra rør og varmevekslere). Varmefordelingstallet er typisk fastsat ud fra lejlighedens areal, med eventuel reduktion for beliggenhed, der er udsat for temperaturvariationer.

Hvorfor skal jeg have målere sat op?

Målerne i dit hjem er afgørende for forbrugsregnskabet. Målerne sender forbrugsmålinger flere gange i timen for at sikre, at forbruget bliver præcist og fair fordelt. Derudover, tages der i varmeregnskabet højde for udsatte placeringer med øget varmespild, f.eks. hvis du bor øverst eller over en port. Du kan læse mere om nogle af målertyperne her: Guide: Ventilationsalarm og indeklima Guide: Radiatormålere og enheder

Forbrugsregnskab: Hvorfor skal jeg betale mere/mindre?

Wise Home står alene for at fordele udgiften fra forsyningsselskabet præcist og retfærdigt – vi har derfor ingen indflydelse på det beløb, du er blevet opkrævet. Læs mere her for at få et indblik i hvilke årsager der kan være. Hvis der er yderligere spørgsmål, bedes du kontakte din administrator eller udlejer.

Go to Top