Wise Home ejendom og system

Hvad er Wise Home?

Wise Home er en intelligent løsning, som igennem veludviklet teknologi og digitaliserede processer giver din ejendom stemme. 

Baseret på sensorer og måleenheder kan Wise Home overvåge og analysere en række forskellige parametre i og omkring de enkelte lejemål i din ejendom. Lige fra fugt, røg, støj, temperatur og indeklima til oversvømmelse, indbrud, målere og de enkelte lejeres brug af ejendommens vaskeri.

Alle disse informationer kan kommunikeres direkte til dig og eventuelt også dine lejere – på den måde og i det omfang, som passer netop dig. Wise Home er dermed en platform, der giver dig ét samlet overblik over din ejendom. Ikke kun når skaden er sket, men løbende, så du kan reagere, før skaden opstår.

Dermed får du viden, som du ikke havde før. Wise Home forvandler altså din ejendom til en intelligent, reflekterende og i vid udstrækning selvkørende enhed.

Wise Home – på bundlinjen

Fordelene ved en konstant ajourføring og kontrol med ejendommens tilstand er håndgribelige og indlysende for både ejere og beboere.

    • Reduceret risiko for dannelse af skimmelsvamp
    • Sundere indeklima
    • Udlejer sparer tid og penge på administration
    • Ejendommen bliver mere komfortabel og attraktiv at bo i og derfor nemmere at udleje
    • Udlejer får via forbedringer af lejemålene mulighed for at forrente sin investering
    • Alle parter får mere kvalitet for pengene

Gennemtestet og godkendt teknologi

Løsningen, som er udviklet i samspil med SBI (Statens Byggeforskningsinstitut) og godkendt af Dansk Miljørådgivning, tilbyder en lang række overvågnings- og monitoreringsfunktioner, der både indsamler og behandler omfattende mængder data.

Vores højtudviklede algoritmer oversætter de indsamlede data til konkrete konklusioner vedrørende de enkelte lejemål. Det sikrer en løbende, automatisk og real time opdatering på, hvordan din ejendom har det, uden at det er nødvendigt at løbe lejerne på dørene.

Automatiseret administration

De intelligente algoritmer omdanner data til forslag til handling og tager selv kontakt til enten lejer eller udlejer – i det omfang udlejer ønsker, og baseret på individuelt valgt grænse- og varslingsværdier.

Wise Home gør det besværlige nemt. Gennem automatisering af manuelle arbejdsgange hjælper Wise Home med at udnytte muligheder for effektivisering. Dermed lettes arbejdsbyrden for både udlejer og lejer.

Sikring nu og i fremtiden

Løsningen og den underliggende tekniske platform er udviklet og videreudvikles løbende til at imødekomme både eksisterende og fremtidige udfordringer forbundet med udlejning. Vi udnytter samtidigt potentialerne i de digitaliserede, automatiserede processer til at generere helt nye typer af nyttig viden om og til styring af ejendommen.

Hele tiden med det formål at skabe større værdi for dig og dine lejere.

Måle- og monitoreringsfunktionerne kombineret med intelligente algoritmer muliggør intelligente løsninger, der sikrer lejerne større livskvalitet og sikkerhed i hjemmet. Det kan komme dig som udlejer til gode i form af en stigning i din ejendoms udlejningsværdi.