linkedin-tools-1200x628.jpg

Servicetekniker i Storkøbenhavn søges af Wise Home A/S

Har du erfaring med målermontage og lyst til at servicere kunder for en ambitiøs virksomhed i vækst?

Har du lyst til at arbejde med en bred vifte af opgaver indenfor vand-, radiator- og energimålere i en ung virksomhed med ambitioner, så er Wise Home måske noget for dig.

Wise Home A/S leverer serviceydelser til ejere og administratorer af udlejningsejendomme samt bolig- , ejer- og andelsforeninger — bl.a. forbrugsmåling og forbrugsregnskaber. Vi har hovedkontoret i Ry, nær Aarhus.

Vores målere er elektroniske og aflæsningerne indsamles via datasamlere i ejendommene og overføres automatisk digitalt til Wise Home.

Vi er ved at vokse og leder nu efter én servicetekniker, der varetager vores montageopgaver på Sjælland. Da de fleste opgaver vil være koncentreret omkring Storkøbenhavn, er det en fordel hvis du bor her. Der vil dog også være situationer hvor du skal assistere dine kolleger på Fyn og i Jylland.

Vi forventer, at du:

  • kan lide at arbejde med såvel kort- som langvarige opgaver
  • er omhyggelig, energisk og har en god fysik
  • kan arbejde selvstændigt og tør at tage ansvar
  • kan formulere dig på dansk i skrift og tale
  • kan arbejde med computere på brugerniveau
  • er serviceminded og har fokus på kundetilfredshed, da du er Wise Homes ansigt udadtil
  • har gyldigt kørekort til personbil (kategori B) og kan fremvise en tilfredsstillende straffeattest

Vi tilbyder

  • Alsidigt job i en virksomhed i udvikling
  • Uddannelse og grundig oplæring i montering af målere
  • Fast timeløn efter kvalifikationer
  • Mulighed for firmabil

Det vil være en fordel hvis du har en håndværksmæssig baggrund som VVS montør eller tilsvarende erfaring med målermontage.

Send din ansøgning eller ring og hør nærmere

Er du nysgerrig efter at høre mere om jobbet eller vil sende en ansøgning, så skriv til Martin Posselt på martin@wisehome.dk.

Du kan læse mere om Wise Homes løsninger her på www.wisehome.dk.

Tilmeld dig Wise Home nyhedsbrevet

Vi udsender nyhedsbrevet 2-4 gange årligt. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via link i nyhedsbrevene eller her.